Hvad dækker Basis Rejsetidsgaranti?

 

Er du blevet 30 minutter forsinket i ankomst til din bestemmelsesstation, kan du være berettiget til Basis rejsetidsgaranti.

 

Basis Rejsetidsgaranti dækker også kombinerede rejser mellem GoCollective-tog og DSB-tog, eller med privatbane, metro eller letbane. Rejsetidsgarantien dækker ikke hvis du blev forsinket i en bus før eller efter din togrejse, hvor toget var mindre end 30 minutter forsinket.

 

Retten til en rejsetidsgarantibillet eller kompensation bortfalder, hvis du er blevet underrettet om en ændret køreplan før køb af billetten, eller hvis forsinkelsen kunne være holdt under 30 minutter ved at omlægge rejsen via en anden forbindelse. Retten til kompensation forældes efter 3 år.

Fordele

Vælg imellem to former for kompensation

Som kompensation for togforsinkelsen kan du vælge mellem:

  1. En erstatningsrejse (i form af en rejsetidsgarantibillet)
  2. Økonomisk kompensation

På rejser hvor metro, letbane eller privatbane (med undtagelse af Vestbanen) indgår, kan du udelukkende få økonomisk kompensation. Se hvor meget du kan få i kompensation længere nede.

Hvilke regler gælder for en rejsetidsgarantibillet?

Rejsetidsgarantibilletten udstedes til den strækning, du blev forsinket på, og kan bruges til én rejse med GoCollective og DSB tog.

Derudover kan billetten bruges til ubegrænset rejse med GoCollective og DSB tog samt i bus, Metro og S-tog inden for den afrejse- og ankomstzone, som fremgår af billetten. Det betyder, at du fx kan tage en bus fra din hjemmeadresse til den togstation, du skal rejse fra, hvis din hjemmeadresse og stationen ligger i samme zone.

Rejsetidsgarantibilletten er gyldig i 6 måneder. Vær opmærksom på at du selv skal udfylde afrejsedatoen med kuglepen inden du står på toget. Der må ikke efterfølgende rettes i teksten på billetten.

Rejsetidsgarantibilletten kan ikke tilbagebetales eller ombyttes.

Hvor meget udbetales i økonomisk kompensation?

Størrelsen på kompensationen afhænger af hvor forsinket du blev på din rejse. Kompensationen udbetales efter følgende satser:

Forsinkelse

Kompensation

30-59 minutter

 50 % af billetprisen

60-89 minutter

 75 % af billetprisen

90 minutter og mere

 100 % af billetprisenr

Sådan søger du Basis Rejsetidsgaranti

 

For at få kompensation, enten i form af Rejsetidsgarantibillet eller økonomisk kompensation, skal du udfylde denne kontaktformular.

 

Din rejsetidsgarantiansøgning og dokumentation skal indsendes til GoCollective hurtigst muligt efter din forsinkelse.

 

Vi forventer at kunne svare på din ansøgning senest 10 arbejdsdage, efter vi har modtaget den.

 

Du kan også indsende ansøgningen per post ved at udfylde denne blanket og sende den til os, sammen med din billet og evt. anden dokumentation.

 

Adressen er:

 

GoCollective A/S
Att. Rejsetidsgaranti
Drewsensvej 1 A
8600 Silkeborg

Søg Basis Rejsetidsgaranti her
Fordele

Rejse på udlandsbillet

Rejste du på en international billet købt i Danmark, og blev du forsinket med 60 minutter eller mere, skal du søge om rejsetidsgaranti via DSB Udland Rejsetidsgaranti. Læs mere om DSB Udlands Rejsetidsgaranti.

Bemærk at hvis du har rejst på en GoCo Grænsebillet, skal du søge om Basis Rejsetidsgaranti hos CoCollective. Find ansøgningsformularen her.

Har du købt en international billet i udlandet, skal du henvende dig der hvor du har købt billetten.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg søge om Basis Rejsetidsgaranti hvis jeg har Pendlerkort?

Nej, når du rejser på Pendlerkort eller Ungdomskort, kan du i stedet søge PendlerRejsetidsgaranti, som opgøres og udbetales kvartalsvist.

Kan jeg opgive min togrejse hvis der er store forsinkelser?

Hvis du skal på togrejse eller er undervejs, og der opstår forsinkelser på 60 minutter eller mere, må du gerne opgive rejsen og rejse retur til udgangsstationen på samme billet. Derudover kan du få tilbagebetalt din billet uden gebyr.

Vælger du at opgive din rejse på grund af en forsinkelse / aflysning, er det vigtigt at du hurtigst muligt kontakter kundeservice med henblik på at få din billet refunderet.

Du kan kontakte kundeservice vha. denne kontaktformular.