Billetter købt i Rejsebillet app

Enkeltbilletter kan refunderes frem til dagen før afrejse.

GoCo OneDay, GoCo Cykel Dagsbillet samt GoCo Grænsebillet kan ikke ændres eller tilbagebetales.

Pendlerkort kan indtil påbegyndelse af første gyldighedsdag annulleres, hvorefter der sker fuld tilbagebetaling. Inden for gyldighedsperioden kan Pendlerkort annulleres, hvorefter restperioden tilbagebetales med fradrag af beløb svarende til 8 dages gyldighed. Annullering af Pendlerkort kan ikke fortrydes.

Læs mere her.

 

Billetter købt i det betjente salg eller i en billetautomat

Standardbilletter kan refunderes i det betjente salg eller ved at kontakte GoCollective Kundeservice. Du skal betale et ekspeditionsgebyr på 40 kr. pr. ekspedition ved henvendelse senest på gyldighedsdagen. Det er altid prisen på købstidspunktet, der gælder, hvis du vil have pengene tilbage.

 

Tilbagebetaling ved driftsforstyrrelser

Hvis du skal på togrejse eller er undervejs, og der opstår forsinkelser på 60 minutter eller mere, og du derfor vælger at opgive din rejse, kan du få tilbagebetalt din billet uden gebyr. Du må også gerne rejse retur til udgangsstationen på samme billet først.

Vælger du at opgive din rejse på grund af en forsinkelse / aflysning, er det vigtigt, at du hurtigst muligt kontakter kundeservice, hvis billetten skal tilbagebetales.

Du kan kontakte GoCollective Kundeservice vha. denne kontaktformular.

Vælger du i stedet at forsætte rejsen, kan du læse om dine muligheder for at bruge din billet til en anden afgang på denne side.