Nye standarder for togdrift
Det danske togmarked blev først liberaliseret i 2001. Dog er det fortsat kun meget få strækninger, der har været i udbud, og togtrafikken er på nuværende tidspunkt delt mellem GoCollective, DSB og lokalbanerne.
GoCollective genvandt kontrakten i Midt- og Vestjylland i 2009 og igen i 2018, så man således står for togdriften frem til 2028 med mulighed for to års forlængelse. Med forlængelsen i 2018 tilføjede GoCollective samtidig to nye strækninger, Odense-Svendborg og Vejle-Struer, og øgede dermed togtrafikken med ca. en tredjedel.
Igennem årene har GoCollective sat nye standarder for dansk togdrift ved at præstere en gennemsnitlig punktlighed på over 97 procent og ved at skabe en kundetilfredshed på over 80 procent.
GoCollective kører med i alt 59 togsæt. 43 togsæt af typen Alstom Coradia LINT 41, som er fordelt over seks større strækninger samt på Vestbanen mellem Varde og Nr. Nebel. De resterende 16 togsæt er af typen Desiro serie 1 og 2 fordelt på henholdsvis Odense-Svendborg-, Vejle-Struer- og Struer-Thisted-strækningen.
Fakta om GoCollective Tog
- GoCollective kører på syv midt- og vestjyske togstrækninger samt den fynske Odense-Svendborg-strækning
- Det er cirka 25 % af det danske jernbanenet
- Vi betjener ca. 10 millioner togpassagerer om året
- Vores strækninger udgør ca. 665 kilometer
- GoCollective har 117 standsningssteder
Strækninger
GoCollective kører tog på følgende strækninger:
- Esbjerg – Niebüll
- Herning – Skjern – Esbjerg
- Struer – Vejle
- Aarhus – Herning – Struer
- Aarhus – Langå – Struer
- Thisted – Struer
- Esbjerg – Nørre Nebel
- Odense – Svendborg