Rejseordning for værnepligtige
Er du værnepligtig?
Er du frirejseberettiget værnepligtig, der rejser mellem bopæl og tjenestested, kan du få udstedt et kort, der gør det muligt at rejse gratis, mens du aftjener værnepligten.
Kortet består af et stamkort med billede på, som udstedes af DSB eller GoCollective og et indstikskort med et DSB nummer, der skal udstedes og udfyldes af tjenestestedet.
Anskaffelse af stamkort
Stamkortet skal laves inden dit første møde på tjenestestedet. Indstikskortet udstedes og udfyldes af tjenestestedet.
Stamkortet er gratis, og du kan få det lavet i de betjente billetsalg, som findes i Aarhus, Odense og København eller i DSB 7-Eleven på stationerne. Du skal medbringe et pasfoto og legitimation.
Bor du langt fra en station, hvor stamkortet kan laves, kan du også få det lavet gratis hos GoCollectives kundeservice ved at fremsende et pasfoto og billede af legitimation.
Det sendes til GoCollective A/S, Kundeservice, Drewsensvej 1A, 8600 Silkeborg. Skriv også adressen, hvor kortet skal sendes til.
Gyldighed
Med et kort til frirejseberettigede værnepligtige kan du rejse med alle tog inden for landets grænser. Kortet er også gyldig til Metroen og til de buslinjer, der drives af de regionale trafikselskaber: Movia, Fynbus, Sydtrafik, Midttrafik, NT og BAT. Lokale begrænsninger fremgår af kortets forside. Kortet gælder også til Thinggaard Express (rute 980), Abildskou/Flixbus (rute 888), Gråhundbussen (rute 866) og i bussen mellem Nykøbing Falster og Odense (rute 800).
Kortet til frirejseberettigede værnepligtige er kun gyldigt, hvis du samtidig fremviser dit militær ID-kort – også selvom du rejser i uniform. Den første måned efter indkaldelsen kan kortet dog benyttes uden ID-kort.
Læs mere om gyldigheden på dsb.dk
Mistet kort
Hvis du har mistet dit kort, skal du henvende dig til den udstedende myndighed på tjenestestedet for at få lavet et nyt kort. I perioden, der går, indtil du modtager dit nye kort, skal du selv købe billet. Billetterne refunderes ikke af GoCollective eller tjenestestedet.
En attest fra dit tjenestested, som bekræfter, at du har mistet dit kort, godtages ikke som billet.