Ung
Er du mellem 16 og 25 år eller studerende?
Så kan du få rabat på dine togbilletter. Rabatten afhænger af, hvor du rejser, hvor ofte du rejser med toget, samt hvilken billettype du benytter til din rejse.
Du har som ung og studerende mulighed for at rejse billigt uanset hvor ofte du tager toget. Derfor kan du få rabat, både hvis du f.eks. pendler til og fra din uddannelse, og hvis du kun tager toget en gang imellem.
Og vidste du, at du på de fleste billettyper kan medtage to børn under 12 år gratis?
Fordele som ung og studerende
- Få rabat på dine togrejser.*
- Mulighed for at pendle ekstra billigt med Ungdomskort
- Spar ekstra med Rejsekort til kundetypen Ung
*Bemærk at ungdomsrabat på 25% kun gælder for togrejser i Syd- og Midtjylland og på Fyn, eller rejser som krydser Storebælt.
For at kunne gøre brug af en eventuel ungrabat, skal du kunne fremvise gyldig dokumentation for enten din alder eller studieaktivitet.
Læs mere om de forskellige tilbud nedenfor og find frem til det, der passer dig bedst.
Billetter og kort
Er du mellem 16 og 19 år eller studerende? Og vil du frit kunne rejse i det takstområde, du bor i, og få rabat på andre rejser? Så er et Ungdomskort noget for dig!
Med et Ungdomskort rejser du ubegrænset til en fast lav pris i dit lokale takstområde samt til og fra dit uddannelsessted – og du får derudover op til 50 % rabat på rejser i hele landet.
Et Ungdomskort er for dig, der enten:
- Er mellem 16 og 19 år.
- Studerer på en ungdomsuddannelse.
- Studerer på en videregående uddannelse, som berettiger til SU.
Fordele med Ungdomskort
- Rejs ubegrænset i hele det takstområde, du bor i.
- Rejs lokalt i andre takstområder til børnetakst (50 % rabat).
- Rejs på tværs af takstområder med bus til børnetakst (50 % rabat).
- Rejs på tværs af takstområder i tog med en Ungdomsbillet (25 % rabat).
- Få rabat på rejser på tværs af landet med fjernbusserne.
Ønsker du at have ét kort til alle dine rejser? Rejsekort er din billet til både bus, tog og metro i hele landet – og du rejser altid billigere eller til den samme pris som ved køb af en almindelig enkeltbillet. Du kan nemlig opnå automatisk rabat på dine rejser, afhængigt af hvor, hvornår og hvor meget du rejser.
Et Rejsekort med kundetypen Ung er for dig, der enten:
- Er 16-25 år
- Er 26 år eller derover og går på en SU-berettigende uddannelse eller har Ungdomskort
Fordele med Rejsekort (kundetype Ung)
- Få mindst 25 % rabat på togrejser.*
- Mulighed for ekstra 20 % i rabat på togrejser på bestemte dage og tidspunkter.
- Kan bruges i alle GoCollective og DSB tog samt i bus, Metro, S-tog og letbane.
- Kan bruges i hele Danmark.
- Beregner automatisk pris og rabat på din rejse.
- Er oftest den billigste måde at rejse på frem for køb af Ungdomsbillet.
* Bemærk: Der ydes ikke ung-rabat i DOT (Sjælland, Lolland, Falster og Møn) eller i Nordjyllands Trafikselskabs område.
Ønsker du en fleksibel togbillet, og vil du have rabat på din rejse? Med en Ungdomsbillet får du 25 % rabat på togrejser med GoCollective og DSB* – og du kan selv vælge den afgang, der passer bedst til dig.
En Ungdomsbillet er for dig, der opfylder mindst ét af følgende:
- Er mellem 16 og 25 år (inkl.).
- Har et Ungdomskort.
- Er over 25 år og er indskrevet på en SU-berettiget uddannelse (Du skal kunne fremvise et gyldigt studiekort sammen med et gyldigt ID).
Fordele med Ungdomsbillet
- Spar altid 25 %.*
- Kan bruges til rejse med alle GoCollective og DSB tog samt i bus, Metro og letbane direkte fra afrejsezonen til ankomstzonen, som fremgår af billetten.
- Billetten gælder til en bestemt dato og strækning, men ikke til et bestemt tidspunkt.
- Billetten kan tilbagebetales efter de gældende regler for tilbagebetaling af Enkeltbillet.
* Bemærk: For at du kan få ungrabat, skal din rejse foregå i Syd- og Midtjylland, på Fyn eller på tværs af Storebælt. Der ydes ikke ung-rabat i DOT (Sjælland, Lolland, Falster og Møn) eller i Nordjyllands Trafikselskabs område.