Cykel i GoCollectives tog
Cykler skal altid stilles i de afmærkede områder i toget. Kig også efter cykelikonet uden på toget.
GoCollectives personale kan afgøre om der er plads til din cykel i det aktuelle tog. Det er ikke muligt at bestille cykelpladsbillet når du rejser med GoCollective.
Der gælder samme regler for (el-)løbehjul som for cykler, hvis de ikke kan slås sammen eller måler maximalt 110 cm x 60 cm x 30 cm.
Billet til din cykel
Du skal altid have billet til din cykel, når du rejser med toget*. Hvilken type billet du skal købe, afhænger af hvilket togselskab du skal rejse med.
*Det er gratis at medtage cyklen i S-toget og lokalbanerne på Nordsjælland (Frederiksværkbanen, Nærumbanen, Gribskovbanen, Hornbækbanen og Lille Nord).
Billetnavn | Gyldig hos | Pris | Købes her | Gyldighed |
GoCollective | 20 kr. | Billetautomat og betjent billetsalg | 5 timer | |
GoCollective | 25 kr. | Hele dagen | ||
DSB | 20 kr. | DSB App | Gyldig til den valgte afgang | |
GoCollective | 20 kr. | Rejsekort | 1 rejse fra afgangsstation til ankomststation |
Rejser med flere togselskaber
Når du rejser med Midtjyske Jernbaners, DSBs og GoCollectives tog, skal du købe en særskilt billet til din cykel til hvert selskab.
Eks: Rejse med GoCollective og DSB: Køb en GoCollective Cykelbillet/GoCo Dagsbillet og en DSB Cykelpladsbillet.
Eks: Rejse med GoCollective, DSB og Midtjyske Jernbaner: Køb en GoCollective Cykelbillet/GoCo Dagsbillet, en DSB Cykelpladsbillet og en Cykelbillet i Midttrafik app eller Midttrafik webshop. Du kan også rejse på rejsekort i GoCollectives og Midtjyske Jernbaners tog og købe en DSB Cykelpladsbillet.
Hvilke cykler må medbringes?
- Almindelige 2-hjulede (el-)cykler må medtages, hvis pladsen tillader. Der købes en billet til cyklen.
- Tandemcykler må medtages, hvis pladsen tillader det. Der købes to cykelbilletter i stedet for en, når der medbringes en tandemcykel.
- Sammenklappede cykler kan medtages gratis i GoCollectives tog. Er de ikke klappet sammen, kan de medtages som håndbage, hvis de overholder målene på maksimalt 110 cm x 60 cm x 30 cm. Overholder cyklerne ikke målene eller kan klappes sammen, skal der købes en cykelbillet til dem.
- Børnecykler uden stelnummer betragtes som legetøj og kan medbringes som håndbagage. Cykler med stelnummer skal du købe billet til.
Hvilke cykler må ikke medbringes?
- Christianiacykler
- Ladcykler
- Trehjulede cykler
- Cykelanhængere
Hvis cykelanhængeren kan sammenklappes så den max måler 100 cm x 60 cm x 30 cm og hjulene er taget af, betragtes den dog som håndbagage og kan således medbringes i toget.
Der må desuden ikke være bagage på cyklen.
Cykel i togbussen
Hvis pladsen tillader det, kan du medbringe din cykel i togbusser indsat af GoCollective. Cyklen placeres efter aftale med chaufføren i togbussens bagagerum. Vær opmærksom på at der er meget begrænset plads.
Skal du rejse med DSB skal du være opmærksom på, at der her er andre regler. Læs mere om medbringelse af cykel i togbusser indsat af DSB på dsb.dk.
Barnevogne og klapvogne
Barnevogne og klapvogne kan medtages gratis i GoCollectives tog i den udstrækning der er plads.
Skal du rejse med DSB InterCity og InterCityLyn, er der krav om pladsbillet. Læs mere om pladsbillet til barnevogne i DSB tog på dsb.dk
Kun til at transportere børn i
Det er kun tilladt at have en barnevogn eller en klapvogn med toget, hvis den skal bruges til at transportere børn i. Hvis den er tom, fordi du er på vej til at hente et barn, må du naturligvis gerne medtage den.
Anvendes den til at transportere dyr, varer eller andre ting, må den ikke medbringes i toget.