Togdriften overgår til DSB Vores Tog
14. august 2026
Fra den 1. september overtager DSB Vores Tog driften af GoCollectives strækninger. For dig som passager er målet, at rejsen fortsat skal være tryg, enkel og pålidelig.
Her har vi derfor samlet svar på de mest almindelige spørgsmål om overdragelsen, herunder hvad ændringen betyder for din rejse, billetter, kundeservice og øvrige forhold.
Overdragelse
GoCollective har indgået en frivillig aftale med Transportministeriet om et førtidigt ophør af kontrakten som operatør for jernbanetrafikken i Midt- og Vestjylland samt på Svendborgbanen. Dette medfører at ansvaret for togdriften overdrages til DSB under navnet “DSB Vores Tog”.
Ansvaret som operatør af togdriften overdrages til DSB Vores Tog pr. 1. september. GoCollectives ansvar som togoperatør fortsætter uændret frem til overdragelsestidspunktet.
Overdragelsen sker pr. 1. september 2026. I en overgangsperiode kan man dog opleve, at der står GoCollective på fx tog, billetautomater, bygninger osv., mens vi opdaterer til vores nye navn.
Ja, det er al togtrafik, som GoCollective i dag opererer, som overdrages. Det gælder således togtrafikken på følgende 8 strækninger:
Vejle – Struer
Struer – Århus
Thisted – Struer
Skjern – Herning
Esbjerg – Herning
Niebüll – Esbjerg
Nr. Nebel – Esbjerg
Svendborg – Odense
GoCollective fortsætter som selskab med ansvar for bus- og havnebusdrift, mens togdelen udskilles og overdrages til et selvstændigt selskab ejet af DSB. Da det bliver et selvstændigt selskab, skifter navnet til DSB Vores Tog og ikke til DSB.
Billetter og kort
Ja. Billetter, der er købt til rejse med GoCollectives tog, kan også benyttes til DSB Vores Tog efter ejerskiftet pr. 1. september 2026.
Ja. Du kan stadig købe en dagsbillet til ubegrænset rejse en hel lørdag eller søndag efter overdragelsen til DSB Vores Tog. I den forbindelse får OneDay-billetten et nyt navn, men fungerer ellers som du kender den.
Ja. Du kan fortsat købe billet til din rejse som du plejer. Billetter kan købes i Rejsebillet-appen, DSB app, Rejsekort-appen, billetautomat, betjente billetsalg eller i 7-Eleven på stationerne.
Der ændres ikke på reglerne for DSB Orange i forbindelse med ejerskiftet.
Ja. Du kan også efter ejerskiftet benytte din GoCollective Gæstebillet i DSB Vores Tog. Overdragelsen påvirker ikke billettens gyldighed.
Ja. Rejsetidsgarantibilletter udstedt af GoCollective kan fortsat benyttes efter ejerskiftet. Overdragelsen påvirker ikke billettens gyldighed.
Kundeservice
Uanset om din henvendelse vedrører en ny sag, eller en hændelse fra før overdragelsen den 1. september 2026 skal du kontakte DSB Vores Tog efter overdragelsen. Kundeservice kan kontaktes på det samme telefonnummer 7080 4444 eller via kontaktformularen, som vil være til gængelig på DSB Vores Tog’s hjemmeside efter 1. september.
Nej. Du kan uændret kontakte Kundeservice på tlf. 7080 4444 i tidsrummet fra kl. 6 til 24 alle ugens dage.
Hvis du har en igangværende sag hos GoCollective, fortsætter den automatisk hos DSB Vores Tog. Overdragelsen får ikke betydning for behandlingen af din sag.
Er du blevet forsinket på en rejse, der fandt sted, før overdragelsen, men ikke har indsendt en ansøgning om rejsetidsgaranti før den 1. september, skal du indsende din ansøgning om rejsetidsgaranti til DSB Vores Tog. Selvom det er nye ejere og nyt navn, er det de samme medarbejdere, der behandler din sag, og dine rettigheder er de samme som før overdragelsen.
Togrejsen
Nej. Der kommer ikke nye køreplaner i forbindelse med ejerskiftet. De nuværende køreplaner fortsætter som hidtil frem til køreplansskiftet i december. Du kan altid holde dig opdateret på Rejseplanen.dk
Nej. Hverken rejse- eller produktreglerne ændrer sig som følge af overdragelsen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få gode tilbud, unikke rabatter og spændende nyheder fra GoCollective direkte i din indbakke.



