Skip to content

Basiskort er klar til check ind

17. februar 2026
Basiskort er klar til check ind

Fysisk kort eller en app på mobilen – alle skal med

Alle skal kunne købe billet til den kollektive transport. Fra i dag kan de første rejsende få Basiskort, et nyt kortbaseret alternativ til Rejsekort-appen.

Basiskort er et fysisk kort, der kan bruges på tværs af bus, tog, metro og letbane* til samme pris som i Rejsekort-appen. På sigt kan alle komme til at bruge Basiskort. Det kræver hverken smartphone eller app. Fra i dag kan voksne, pensionister under og over 67 år og rejsende med handicap checke ind på Checkpunkterne. Det er også muligt at checke medrejsende voksne, børn, cykler og hunde ind.

 

* Basiskort kan først bruges i Aarhus Letbane i løbet af foråret 2026.

Helt nødvendigt med et nyt fysisk kort

Det nuværende fysiske Rejsekort og de blå standere bygger på ældre teknologi og lukker til maj. Når den eksisterende løsning udfases, skal der være valgmuligheder for de rejsende. Rejsekort & Rejseplan A/S må ikke automatisk flytte rejsende fra én billetløsning til en anden. Hver enkelt rejsende skal selv vælge, hvordan de fremover vil købe billet til den kollektive transport. Derfor har det hele tiden været en forudsætning, at der skulle findes et godt fysisk alternativ til Rejsekortappen.

Fra i dag kan man checke ind med Basiskortet på de nye gule Checkpunkter. Selvom Basiskortet og det fysiske Rejsekort minder om hinanden, er der også væsentlige forskelle. En af forskellene er, at man skal checke ind, hver gang man står på, og checke ud, hver gang man står af – også ved skift undervejs. Basiskortet er bygget på en ny teknisk løsning, som kræver et ekstra check ud. Det sikrer de rejsende en korrekt pris på tværs af bus, tog, metro og letbane.

Med Basiskortet slipper man for tank op-aftaler og for at finde forskellige standere til check ind, check ud og ekstra rejsende. Ét Checkpunkt klarer alle funktioner, hvilket også betyder, at der bliver færre standere.

Basiskortet i dag

Lanceringen i dag er første skridt. Basiskortet vil, ligesom Rejsekort-appen, løbende blive udbygget med flere funktioner. I første omgang kan du bestille et personligt Basiskort, hvis du er voksen, ung over 18 år, pensionist (over eller under 67 år) eller har et handicap. Basiskort til børn kommer i løbet af foråret 2026. Du kan bestille et Basiskort på rejsekort.dk/basiskort eller ved at ringe på 70 11 33 33.

Basiskortet i fremtiden

I de kommende uger og måneder får Basiskortet løbende nye funktioner:

  • Nye check ind-, check ud- og fejllyde, der er lettere for de rejsende at genkende
  • Salg af Basiskort i udvalgte 7-Eleven og andre salgssteder
  • Mulighed for, at børn kan få deres eget Basiskort
  • Mulighed for at købe og tanke kortet op anonymt med kontanter eller betalingskort
  • Mulighed for at betale for sine rejser med en faktura
  • En løsning målrettet arbejdspladser

 

Læs mere og kom i gang med Basiskort
h3

Rejs med appen i hele landet

Check nemt ind og ud af bus, tog, metro og letbane i hele Danmark (undtagen Bornholm).

Med Rejsekort-appen slipper du for at holde styr på zoner og billetter. Du skal bare checke ind og ud, og du rejser altid billigere eller til den samme pris som ved køb af en almindelig Enkeltbillet.

Du sparer 20% på lørdage, søndage og helligdage – og på hverdage kl. 11-13 og kl. 18-07.

FacebookLinkedInX
FacebookLinkedInX

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gode tilbud, unikke rabatter og spændende nyheder fra GoCollective direkte i din indbakke.

Tak for din tilmelding! Der dumper meget snart en e-mail ned i din indbakke, hvor du skal bekræfte, at du ønsker at modtage nyhedsbrevet.