Modtager du førtidspension?
Så kan du med et DSB legitimationskort rejse på billetter med pensionistrabat.
Du kan få lavet et legitimationskort gratis i de betjente billetsalg, som findes i Aarhus, Odense og København eller i DSB 7-Eleven på stationerne.
Du skal her vise dokumentation for førtidspension og aflevere et pasfoto.
Dokumentation for førtidspension
For at få lavet et legitimationskort, skal du medbringe dokumentation, der max et år gammel.
Følgende kan bruges som dokumentation for førtidspension:
- Seneste udbetalingsbrev (udsendes årligt)
- Seneste udbetalingsmeddelelse (udstedes månedligt)
- Udfyldt blanket fra kommunen hvoraf navn, CPR-nummer og kommunens stempel fremgår.
Dokumentationen kan vises elektronisk. Du skal i så fald samtidig vise legitimation med CPR-nummer.
Bor du ikke i nærheden?
Bor du langt fra en station, hvor kortet kan laves, kan du også få det lavet gratis hos GoCollectives kundeservice ved at fremsende kopi af dokumentation for førtidspension og et pasfoto.
Det sendes til GoCollective, Kundeservice, Drewsensvej 1A, 8600 Silkeborg. Vedlæg også dine personoplysninger, herunder hvor kortet skal sendes til.