Enkeltbillet
Køb billet herBilletten kan købes online via RejseBillet app, i billetautomaten på stationerne eller via rejseplanen.dk.
Fordele med Enkeltbillet
- Kan bruges til rejse med alle GoCollective og DSB tog samt i bus, Metro og S-tog direkte fra afrejsezonen til ankomstzonen, som fremgår af billetten.
- Kan købes til og fra alle stationer i hele Danmark.
- Billetten gælder til en bestemt dato og strækning/rute, men ikke til et bestemt tidspunkt. Du kan derfor selv vælge den afgang, der passer bedst til dig.
- En voksen kan gratis medtage to børn under 12 år på billetten. Et betalende barn kan gratis medtage et barn under 12 år.
- Få 25 % rabat på din rejse, hvis du rejser som ung eller pensionist og din rejse foregår i Jylland, på Fyn eller krydser Storebælt.
- Billetten kan tilbagebetales efter de gældende regler for tilbagebetaling af Enkeltbillet.
Bestem selv, hvornår du rejser
Billetten kan bruges til én rejse fra en station til en anden, og den gælder til en bestemt dato, men ikke til et bestemt tidspunkt. Det betyder, at du selv kan vælge, hvilken afgang på dagen du vil rejse på.
Få 25 % rabat som ung eller pensionist
Er du ung eller pensionist? Køb Enkeltbillet og få mindst 25 % rabat på rejser i Syd- og Midtjylland, på Fyn og over Storebælt.
Er du 15 år eller yngre, kan du rejse som barn, og prisen er ca. halvdelen af en voksenbillet.
En Enkeltbillet kan købes til følgende kundetyper:
Særligt om Zonebilletter
I nogle landsdele udstedes billetter til toget som zonebilletter, hvor du køber et antal zoner i stedet for en fast afrejse- og ankomststation. Zonebilletterne gælder til ubegrænset rejse med bus og tog i et bestemt tidsrum i det antal zoner, du vælger.
Dette gælder i følgende områder:
- Lokalt i Nordjyllands Trafikselskabs område
- På strækningen Esbjerg – Nørre Nebel
- Lokalbanen Vemb – Lemvig – Thyborøn
- På Sjælland, Lolland, Falster og Møn (korte rejser 2-8 zoner)
Når du rejser lokalt i Nordjyllands Trafikselskab og på strækningerne Esbjerg – Nørre Nebel og Vemb – Lemvig – Thyborøn, skal du købe zonebilletter.
Skal du rejse på Sjælland og øerne, skal du købe zonebillet til korte rejser (2-8 zoner). Rejser du længere (9 zoner eller derover), skal du købe en enkeltbillet.
Unge og pensionister
Det er ikke muligt at få Ungrabat på zonebilletter.
Pensionister kan få op til 25% rabat hvis de rejser længere end 4 zoner på Sjælland og øerne. Man kan som pensionist få op til 50% rabat på zonebilletter, hvis man rejser lokalt i Nordjyllands trafikselskabs område.
DSB 1'
Ønsker du ekstra service undervejs på rejsen, når du rejser med DSB IC og DSB ICL?
Med DSB 1′ er der ekstra god plads i toget og adgang til kaffe, the, kildevand, snacks, aviser og magasiner.
DSB 1′ giver også adgang til DSB 1′ lounge i København, Aarhus og Odense med mødefaciliteter, internet og arbejdspladser.
Ofte stillede spørgsmål
Enkeltbilletten er kun gyldig til en enkelt rejse fra afgangsstationen til ankomststationen, som fremgår af billetten, og kan derfor ikke bruges som returbillet.
Ønsker du en billet, som du også kan rejse retur på, og rejser du kun med GoCollectives tog, kan du i stedet købe en GoCo OneDay-billet. Alternativt skal du købe en ny billet til din returrejse.
Gyldighedstiden på din billet afhænger altid af billetdøgnet. Billetdøgnet følger ikke det normale kalenderdøgn, men gælder i tidsrummet fra 04:00 til 03:59 næste dag.
På billetter til afrejse mellem 00:00 og 03:59 vil datoen på billetten være kalenderdatoen. Bemærk, at rejsen skal være påbegyndt inden kl. 03:59 og gælder kun til slutdestinationen, som fremgår af din billet eller rejseplan.
Enkeltbilletten kan bruges til én rejse med alle GoCollective og DSB tog samt i bus, Metro og S-tog direkte fra afrejsestationen til ankomststationen, som fremgår af billetten.
Derudover kan billetten også bruges til ubegrænset rejse med GoCollective og DSB tog samt i bus, Metro og S-tog inden for den afrejse- og ankomstzone, som fremgår af billetten. Det betyder, at du fx kan tage en bus fra din hjemmeadresse til den togstation, du skal med toget fra, hvis din hjemmeadresse og togstationen ligger i samme zone.
En enkeltbillet kan tilbagebetales efter følgende regler:
- Billetter købt i en billetautomat kan indtil rejsedagen tilbagebetales mod et gebyr på 40 kr. På selve rejsedagen tilbagebetales ubenyttede billetter mod et gebyr på 40 kr. på den station, hvor billetten er købt, eller hvorfra rejsen skal foretages. Ring til Kundeservice på tlf. 7080 4444.
- Til/fra- og zonebilletter købt via appen Rejsebillet kan tilbagebetales senest dagen før afrejse.